Smerter i og omkring læg/underben​

Smerter i underbenet opstår oftest af infiltrationer i muskulaturen, iskias-smerter eller ved kredsløbsforstyrrelser. Muskelinfiltrationer opstår ved overbelastning af muskelfibrene, en nærmere beskrivelse af disse tilstande ses under ankelforstuvninger og skinnebensbetændelse (se disse). Iskiassmerter (se dette) føles til tider udelukkende i underbenet, uden gener i lænd eller lår. Er man i tvivl, om smerterne skyldes kredsløbsforstyrrelser, bør man søge læge.

Tegn på smerter i underbenet, som skyldes kredsløbsforstyrrelser, er smerte, som sætter ind efter en vis gådistance og afhjælpes ved et par minutters hvile, hævede årer, uro i benene, som afhjælpes ved elevation (altså at hvile benene i løftet stilling) og andre kredsløbsproblemer i kroppen.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående smerter i læg underben eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Skinnebensbetændelse er en meget generende lidelse som primært rammer løbere. Smerterne kommer af en inflammatorisk (steril betændelse) tilstand i muskel-tilhæftningerne på skinnebensknoglen. Inflammationen opstår på grund af overbelastning, hvor trækket på muskelfibrene, som hæfter i knoglehinden er for stort eller skævt. Denne overbelastning kan opstå på grund af dårligt affjedrede sko, løb på for hårdt underlag, løb på for store stigninger, løb uden tilstrækkelig opvarmning, for hurtig opstart med løbetræning, utilstrækkeligt behandlede ankelforstuvninger (se dette), platfodethed, dårlig ledfunktion i fodrods – eller ankelled for at nævne de mest almindelige.

Behandlingen består i at eliminere den eller de af disse årsager, som måtte være relevant i det enkelte tilfælde, samt at løsne infiltrationerne op omkring muskulaturen med meget dyb massage. Desuden vil hvile være nødvendig i en periode (dvs. pause fra træning).

​

Yderligere relevante spørgsmål angående skinebensbetændelse eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Når en ankel forstuves sker der skade på såvel muskulatur som ledbånd og -kapsler. Oftest vrikkes der udad på anklen, så ydersiden af anklen skades. Skaden ses umiddelbart ved hævelse og mærkes ved smerte i det overbelastede område. Første vigtige skridt ved en ankelforstuvning er ro, is og at anklen løftes op. Tillige kan man lægge en stram forbinding så anklen ikke hæver for meget op. Is skal lægges på anklen for at opnå smertereduktion og vigtigst for at begrænse den inflammation, som skaden provokerer. Isen holdes på anklen i 15 minutter ad gangen og kan maximalt bruges hver time. Jo oftere isen benyttes i de første timer og følgende dage (afhængig af skadens omfang) des bedre. 

​

Når hævelsen har lagt sig, er smerten ofte også meget reduceret. Her stopper de fleste ofte behandlingen. Men målet med behandlingen burde være mere end blot smertereduktion. Målet burde være at udbedre den skade, der er sket. Således nedsætter man risikoen for, at skaden sker igen, og for at skaden, som er sket, skal forårsage problemer i andre relaterede led såsom knæ eller hofte, eller at skaden bliver begyndelsen på gradvist tiltagende slitage af ankel og fodrodsleddene, med senere slidgigt, eller andre uhelbredelige ankel- og fodrods-problemer til følge.

Særligt er det klassisk for sportsudøvere uanset niveau, at en ankelforvridning bliver begyndelsen på tilbagevendende gener i anklen, ofte i form af forstuvninger. Det er nemlig sådan, at hvis en ankel er blevet forstuvet, og den ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet, så er der opstået en svaghed i muskulaturen og leddene omkring anklen som disponerer (dvs. forøger risikoen) for efterfølgende forstuvninger af anklen. Den muskulatur, som oftest er skadet og bør behandles, sidder længere op ad underbenet (enten på bagsiden eller på ydersiden) relativt langt fra den egentlige hævelse. 

​

Kiropraktoren behandler for at genetablere en normal ledfunktion i ankel- og fodrodsled, som under forstuvningen måtte have forskubbet sig, og behandler muskulaturen, som er blevet forstrakt, ved specifik massage. Ofte er det gavnligt efterfølgende at behandle med styrkende øvelser på balancebræt.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående ankelforstuvninger kan rettes til kirop@kirop.dk

Iskiassmerter er en fællesbetegnelse for alle de tilstande, som er karakteriseret at smerter stammende fra iskiasnerven. Smerterne skyldes såkaldt rodtryk, hvilket vil sige, at noget trykker på nervefibrene, hvorfor de sender smertesignaler til hjernen. Smerterne føles oftest udstrålende fra sæderegionen til bagsiden af låret og til tider ud til læggen og foden. Der er imidlertid mange muligheder for, hvor og i hvor stor udstrækning smerten føles. Smertetypen kan også variere, men er typisk meget jagende og veldefineret i sin udstrækning.

Smerten kan være kombineret med føleforstyrrelser (følelsesløshed, forøget følsomhed, prikken eller summen) i området. For yderligere information om, hvilke forskellige muligheder, der kan være årsag til rodtrykket, samt hvad årsagen til og behandlingen for disse er se Bækkenløsning, SI-leds dysfunktion Piriformis syndrom, Spændinger og infiltrationer i sædemuskulaturen og lumbago.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående iskassmerter eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Platfodethed kan være et problem opstået med tiden eller, det kan være et medfødt problem. Det er ikke altid et problem for kroppen, at man er platfodet. Således kan en krop leve et helt liv uden at være generet af en tendens hen mod platfodethed. Platfodethed er først et problem, og bør derfor først behandles, når det skaber forstyrrelser i kroppens normale funktionsevne. Dette vil oftest registreres, som smerter eller ømhed under svangen, på indersiden af anklen, i lægmuskulaturen eller på indersiden af knæet. Tendens til tilbagevendende forstuvede ankler kan også skyldes platfodethed. Behandlingen består i første omgang i at rette led og muskelfunktion op omkring anklen, ved korrektion af ukorrekte fodtøjsvaner samt massage og manipulationsbehandling. Genoptræning af muskulaturen ved simple hjemmeøvelser er også et nyttigt og ofte nødvendigt redskab.

Disse tiltag skal forsøges grundigt og seriøst. Består symptomerne, samt den muskulære og ledmæssige ubalance efter, at alt manuelt er blevet forsøgt, kan man være nødsaget til at gå til en bandagist for at få lavet indlæg. Dette bør dog, efter min mening, være sidste udvej, da et fodindlæg skaber en afhængighed, samt formindsker ledbåndenes berettigelse (indlægget holder på knoglerne i stedet for ledbåndene). Alt for mange har i tidens løb fået stukket et indlæg i skoen udelukkende ud fra det motiv, at de var platfodede.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående platfodhed eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk