Betegnelsen piskesmæld stammer fra engelsk ”whiplash” og denne engelske betegnelse, bruges også hyppigt. Mekanismen bag et piskesmæld er, at nakkehvirvelsøjlen pludselig og uventet udsættes for en voldsom og ukontrolleret bevægelse. Ofte er det en skade, som sker i forbindelse med trafikulykker, fald, etc. Ledbånd, muskler, sener og ledkapsler bliver forstrakt i nakkehvirvelsøjlen og der kan ske mere eller mindre uoprettelige skader. Leddene, hvor skaden sker, vil i første omgang (hvis skaden er meget slem) blive betændte, hævede og smertefulde. Muskulaturen vil trække sig sammen i området og offeret vil opleve udtalt stivhed og smerte i nakkeregionen. Som tommelfingerregel siger man, at jo hurtigere generne føles efter piskesmældet, des alvorligere er skaden.
Stivheden og smerterne fortager sig gradvist og fuldstændig eller delvist. Når de umiddelbare gener har fortaget sig, er det tilbageværende problem ofte et ændret og unaturligt bevægemønster i nakken. Visse led vil bevæge sig for meget (hypermobil) og andre for lidt. De led, som bevæger sig for meget, vil med tiden udvikle slidgigt (første tegn ses på røntgenbilleder efter 5-15 år, afhængig af, hvor alvorlig skaden er). Udover slidgigt, som er forbundet med stivhed og tiltagende smerter og spændinger i nakken, forøges risikoen for udvikling af diskusdegeneration (nedslidning af bruskskiven). Med nakkegenerne kan der også opstå hovedpine, koncentrationsbesvær, svimmelhed og/eller smerter ud i armene.
Den umiddelbare behandling af piskesmæld er is, ro samt en stabiliserende krave til forebyggelse af yderligere skader. Kraven bør meget sjældent benyttes mere end nogle få dage, og ved bilkørsel op til tre uger.