Smerter i og omkring nakken/halsen​

Spændinger i nakkemuskulaturen og deraf følgende tendens til nakkestivhed behandles meget hyppigt hos kiropraktoren, og som oftest med meget fint resultat. Symptomerne udløses oftest af funktionelle faktorer i muskler og led. 

​

En nakke som fungerer normalt, hvad angår muskler og led funktion, vil have mindre tendens til at blive anspændt ved belastning. Til anskuelse kan man nævne, at det er jo ikke alle, som arbejder meget med computer og mus, som udvikler nakke/skuldersmerter - selv om risikoen er stor herved.

Kiropraktoren vil forsøge at identificere de led og muskelmæssige faktorer, som forårsager smerterne. Dernæst søges de elimineret ved manipulationsbehandling og massageteknikker. Når den normale bevægelighed er genoprettet søger man typisk, at vedligeholde funktionen ved øvelser og styrketræning, samt vejledning i korrekte arbejdsstillinger.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående tendens til nakkestivhed / nakkespændinger kan rettes til kirop@kirop.dk​

Hold i nakken er en tilstand, som næsten alle har oplevet i større eller mindre grad. Tilstanden karakteriseres af udtalte muskelspændinger og ledfastlåsninger omkring nakkehvirvelsøjlen, som gør personen ude af stand til at bevæge hovedet i en eller flere retninger, særligt hoveddrejning og nakkebøjning. Oftest er det muskulaturen på halsens forside (m. sterno-cleido-mastoideus), som udvikler de kraftige spændinger.

​

Den udløsende faktor er ofte gennemtræk, som forårsager ledaflåsninger og muskelspændinger, men luftvejsinfektion og halsbetændelse er også mulige medvirkende årsager til nakkehold. Grunden til dette er, at lymfekirtlerne på halsens forsiden hæver op og bliver betændte i forbindelse med luftvejsinfektioner. Da lymfekirtlerne befinder sig dybt i muskelvævet, irriterer dette også muskulaturen og gør den mere sensitiv. Således er risikoen for en forkert bevægelse større.

​

Er et nakkehold en midlertidig hændelse, som går i sig selv efter to til tre dage, er der ikke nogen grund til bekymring og kiropraktisk behandling er i og for sig unødvendig. Massage, is, aflastning og udstrækning bør være tilstrækkeligt. Er der imidlertid tale om tilbagevendende nakkehold, eller går nakkeholdet ikke i sig selv efter få dages forløb, er det tilrådeligt at opsøge en specialist for at få problemet undersøgt og behandlet. 

Mulige årsager til denne type af nakkehold kan blandt andre være; kronisk latent luftvejsinfektion, forstrækning eller fibersprængning af nakkemuskulaturen i forbindelse med piskesmældslignende (se dette) skade på nakken, kronisk fastlåsning af et eller flere af nakkens led, bidefunktionsforstyrrelser etc.. Uanset hvad årsagen er, bør de tilbagevendende nakkehold tages som et tegn fra kroppen på, at noget ikke fungerer, som det skal. 

​

Denne funktionsforstyrrelse er sandsynligvis konstant (altså også et problem imellem nakkeholdene) og perioderne med nakkehold er blot, der hvor ”isbjerget stikker toppen op over vandoverfladen”. Kiropraktisk behandling er gavnlig, hvor årsagen til problemerne skal findes i bevægapparatet (altså muskler og led). Behandlingen består af ledfrigørende manipulationer i den udtrækning og på det tidspunkt, hvor manipulationen lader sig gøre uden nævneværdigt ubehag, samt af massage, udstrækning og øvelser.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående nakkehold kan rettes til kirop@kirop.dk​

Smerter, som opleves ved hovedpine, kan have mange forskellige kilder eller årsager. Stammer hovedpinesmerterne fra nakken kaldes det cervikogen hovedpine og det er typisk enten muskelspændinger eller fastlåste led, som er de smertegivende strukturer.

Når et led er fastlåst, vil det ændrede bevægemønster genere ledkapslen og der vil ofte opstå inflammation i og omkring ledkapslen. I ledkapslen befinder der sig nerver, som ved irritation sender smertesignaler til hjernen. Disse opfattes som hovedpine. Når leddet løsnes op ved manipulationsbehandling og normal bevægelse genetableres, vil nerverne ophøre med at sende smertesignaler til hjernen.

​

Er en muskel meget anspændt nedsættes blodgennemstrømningen, da de små blodkar lukkes af. Derved begynder en ophobning af affaldsstoffer fra muskelcellerne, som er konstant spændte, både fordi de arbejder hårdere, og fordi der ikke er blodgennemstrømning til at ”vaske affaldsstofferne ud” og fordi der ikke længere er musklens egen ”pumpende” effekt. Affaldsstofferne aktiverer nerverne i muskelvævet, som sender smertesignaler til hjernen. Smerterne giver igen anledning til yderligere sammentrækning af muskulaturen og en ond cirkel er i gang.

Oftest, hvis der er tale om kronisk cervikogen hovedpine, er der tale om en kombination af muskelspændinger og ledfastlåsninger. Problemerne kan bl.a. opstå på grund af forkerte arbejdsstillinger, tidligere piskesmældsskade, medfødte anatomiske variationer, psykisk stress, bidefunktionsforstyrrelse, utilstrækkeligt korrigeret synsdefekt og dårligt sengeleje. 

​

Den kiropraktiske behandling består af ledfrigørende manipulationer for at genoprette den normale bevægelse af nakkehvirvlerne, samt specifik massage af de involverede muskler, hvor det er en del af problemet. Desuden vil udstrækningsøvelser og anbefalinger med hensyn til arbejdsstilling ofte være gavnlige.

Ny forskning foretaget på Syddansk Universitetscenter viser, at kiropraktik er en meget effektiv behandling for de, som lider af cervikogen hovedpine.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående cervikogen hovedpine kan rettes til kirop@kirop.dk​

Betegnelsen piskesmæld stammer fra engelsk ”whiplash” og denne engelske betegnelse, bruges også hyppigt. Mekanismen bag et piskesmæld er, at nakkehvirvelsøjlen pludselig og uventet udsættes for en voldsom og ukontrolleret bevægelse. Ofte er det en skade, som sker i forbindelse med trafikulykker, fald, etc. Ledbånd, muskler, sener og ledkapsler bliver forstrakt i nakkehvirvelsøjlen og der kan ske mere eller mindre uoprettelige skader. Leddene, hvor skaden sker, vil i første omgang (hvis skaden er meget slem) blive betændte, hævede og smertefulde. Muskulaturen vil trække sig sammen i området og offeret vil opleve udtalt stivhed og smerte i nakkeregionen. Som tommelfingerregel siger man, at jo hurtigere generne føles efter piskesmældet, des alvorligere er skaden.

​

Stivheden og smerterne fortager sig gradvist og fuldstændig eller delvist. Når de umiddelbare gener har fortaget sig, er det tilbageværende problem ofte et ændret og unaturligt bevægemønster i nakken. Visse led vil bevæge sig for meget (hypermobil) og andre for lidt. De led, som bevæger sig for meget, vil med tiden udvikle slidgigt (første tegn ses på røntgenbilleder efter 5-15 år, afhængig af, hvor alvorlig skaden er). Udover slidgigt, som er forbundet med stivhed og tiltagende smerter og spændinger i nakken, forøges risikoen for udvikling af diskusdegeneration (nedslidning af bruskskiven). Med nakkegenerne kan der også opstå hovedpine, koncentrationsbesvær, svimmelhed og/eller smerter ud i armene.

​

Den umiddelbare behandling af piskesmæld er is, ro samt en stabiliserende krave til forebyggelse af yderligere skader. Kraven bør meget sjældent benyttes mere end nogle få dage, og ved bilkørsel op til tre uger. 

Kiropraktisk behandling kan normalt påbegyndes allerede efter få dages forløb, i sjældne tilfælde først efter nogle uger. Det er yderst sjældent, at kiropraktisk behandling ikke har en gavnlig virkning på generne.

​

Behandlingen består af manipulationer af de fastlåste led og genopretning af den skadede muskulatur ved specifik massage, samt senere genoptræning af muskulaturen. Mange uvidende behandlere, terapeuter og specialister indenfor dette område, vil fraråde kiropraktisk behandling. Dette fejlagtige råd opstår af uvidenhed. Kiropraktoren vil ikke rette sin behandling mod de allerede traumatiserede og hypermobile led, men mod de fastlåste led samt den skadede muskulatur. Derfor er kiropraktisk behandling gavnlig for piskesmældsofferet allerede tidligt i forløbet.

​

Den traditionelle medicinske behandling er smertestillende medicin samt hvile og ofte brug af krave i en længere periode. Den generelle indstilling blandt kiropraktorer er, at en mere aktiv behandling er nødvendig for at minimere de permanente skader. Brug af krave er kun for at aflaste og stabilisere nakken i en kortperiode, samt at forhindre, at en påfølgende overbelastning af nakken (f.eks. ved et nyt piskesmæld) får langt alvorligere skadelige konsekvenser. Der er intet helbredende ved kraven, og bruges den i for langt et tidsrum, svækkes nakke- og halsmuskulaturen. Derved udsættes eller forhindres heling og helbredelse af skaden.

​

Yderligere relevante spørgsmål angående piskesmæld kan rettes til kirop@kirop.dk

Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskskive også kaldet discus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den afklemme en eller flere nerver i nakken. Diskusprolaps i nakken forekommer heldigvis langt sjældnere end de øvrige omtalte problemer i nakkehvirvelsøjlen. Det er en alvorlig lidelse. Der er tryk på en eller flere nerver, ofte med ubærlige smerter i skulder, arm eller hånd og risiko for uoprettelig skade til følge. Kirurger opererer sjældent, da der er meget lidt plads at arbejde på og risikoen for yderligere skade er stor. Symptomerne af diskusprolaps i nakkehvirvelsøjlen er oftest en jagende nervesmerte udstrålende fra nakken til armen og hånden. Der vil ofte være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse.

​

Området, som er påvirket, afhænger af hvilken bruskskive, der er tale om. Oftest er det mellem 5. og 6. nakkehvirvel med kompression (tryk) på den 6. nerverod. Det er uhyre svært for patienter med denne lidelse at finde hvile. Særligt nætterne er svære, da symptomerne forværres ved at ligge ned. Derfor vælger den lidende ofte at sidde op og sove, gerne med armen løftet om bag nakken.

​

Det kan forekomme, at diskusprolapsen opstår af en enkeltstående skade på nakken, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig nakkefunktion. Der vil så ofte være en udløsende hændelse, som med et forværrer symptomerne voldsomt. Men det betyder ikke, at hændelsen er årsagen i sig selv. Succesraten ved manipulationsbehandling af nakkeproblemer med prolapslignende symptomer er i øvrigt højere, end den er for operation.

Mange patienter med prolapslignende symptomer behandles dagligt i kiropraktiske klinikker. Oftest med god effekt. Det er snarere reglen end undtagelsen, at hverken kiropraktor eller patient kommer til at vide med sikkerhed, om der efter endt succesfuld behandlingsforløb var tale om en prolaps eller ej og i givet fald, hvor stor den var. Eneste måde at konstatere dette med sikkerhed, ville være ved skanning. Det er imidlertid ikke samfundsøkonomisk forsvarligt at skanne alle patienter med prolapslignende symptomer.

​

Den kiropraktiske behandling fjerner ikke prolapsen, og den gør den heller ikke mindre. Succes opnås, når det er tilstrækkeligt for kroppen, at få normaliseret ledfunktionen omkring prolapsen. Dette gør, at hævelsen omkring leddet, som naturligvis også fylder og derved trykker på nerven, formindskes og forsvinder, således at der er mere plads til nerve og bruskskive og patientens smerter forsvinder. Ofte er der alle tegn og symptomer på prolaps, men uden at der overhovedet er en prolaps. Dette sker fordi kroppen ikke kan skelne imellem, hvad det er der trykker på nerven, blot at noget trykker (såkaldt rodtryk). 

​

Inflammation i leddet kan altså være tilstrækkeligt i sig selv og i disse tilfælde vil den kiropraktiske behandling oftest virke nærmest mirakuløs.

Yderligere relevante spørgsmål angående diskusprolaps i nakken kan rettes til kirop@kirop.dk​